Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Opskrifter’

CHOKOLADEKAGE À LA Lisbeth :o)
 

IMG_20150528_160620

 
…én af mine egne. Den er du nødt til at prøve. Den er virkelig god! Den er opstået lidt på baggrund af flere opskrifter, jeg har prøvet af. Nu jeg har bagt den i hvert fald 20-30 gange og den bliver lige god hver gang. En kage også små børn er vilde med og som sagtens kan bruges til fødselsdage derhjemme, i vuggestuen eller børnehaven!

Så kan man jo pynte, som det passer til anledningen. Vælg ikke en alt for bitter chokolade, gerne omkring de 55% kakao.

Ingredienser:

4 æg

2 dl sukker

2 tsk vaniljesukker

2 tsk bagepulver

1½ dl mel

ca. 1/2-3/4 dl mælk

200 gram mørk chokolade

150 gram margarine

(brug evt. 1½ tsk vanilje, hvis I er vilde med ekstra vaniljesmag)

Pynt: Det er kun til særlige lejligheder jeg pynter den, for den smager super fint uden. Og så er det også lidt hurtigere og en mere enkel ‘hverdagskage’.

Chokocreme: 75-100 gram mørk chokolade 50 gram smør 3/4 dl sigtet flormelis. Også gerne 1 tsk. vaniljesukker. Mængden af chokolade afhænger af hvor fast og mørk du ønsker cremen. Jo mindre chokolade jo mere fast og lys bliver den. Jeg kan bedst lide den med 100 gram ;-)

Smelt chokoladen over et bandbad og rør det hele sammen til cremen er fin og glat.

Fremgangsmåde: Tænd for ovnen på 175°. Del æggeblommerne fra hviderne, i hver sin skål. Pisk æggeblommerne med sukker til det bliver lyst og luftigt. Bræk chokoladen i stykker sammen med margarine. Smelt det over vandbad, rør ofte rundt og hold godt øje med det, så vandet ikke bobler op i chokoladen. Chokolademassen, der ikke må være alt for varm, blandes i æggesnapsen. Hviderne piskes stive. Vend dem i chokolademassen, forsigtigt med en ske. Mel, vanilje og bagepulver sigtes i, og vendes forsigtigt i med skeen, skiftevis med mælken. Beklæd en alm. springform (Ø 22) med bagepapir og fordel kagedejen heri og bag kagen i ca. 50 minutter på anden nederste rille. Tjek kagen med en strikkepind inden du tager den ud og læg evt. noget bagepapir over til sidst, hvis den er ved at blive for mørk. Lad kagen afkøle inden du rører chokocremen og smører den på.

Read Full Post »

Hvis du har fulgt Filiokus nogle år, vil du vide, at jeg plejer at bage en hel del. Indrømmet, så har det også ligget ret stille det sidste halve år. Men i dag skulle det være og allerede i morges gik jeg igang med at bage den her fantastiske chokoladekage. Der er ikke sparet på kalorierne og det giver bonus i smagen. Og så er den nem! En rigtig god familiekage, også med en klat vaniljeis :o)

Se opskriften her!

Chokoladekage m/creme

Read Full Post »

Og de smager helt fantastisk! Skønne og sprøde og friske! Lige i en gang koldskål med jordbær og en kugle vaniljeis. Du bliver helt sikkert mæt…!

De smager faktisk så godt at man snildt kan hapse et par stykker til kaffen, som en lille frisk småkage :-)

Se opskriften her!

koldskål

Read Full Post »

Uuuuh, den smager altså bare så skønt. Super god året rundt og især påske, forår og sommer. Dejlig frisk kage, som er svampet, syrlig og alligevel dejlig sød. Hvis man ikke er til “ostetopping” (selvom det ikke smager af ost) kan man sagtens bare lægge en almindelig flormelis glasur eller smørecreme på. Men jeg synes det er vigtigt at tilsætte lidt citronsaft og/eller skal til cremen så den bliver let og frisk i smagen.

Kagen er opstået af en citronkage jeg lagde på bloggen for nogle år siden. Herefter har søde Karina udviklet videre på den og endnu engang har jeg også haft en finger med i spillet. Så for mig er dette nu resultatet af den helt perfekt citronkage :o)

Se opskriften på denne dejlige kage her!

Citronkage 001edit

Read Full Post »

…så kan det jo altid bruges i en kage, også selvom de er blevet lidt brune. I går bagte jeg den her, for at få bugt med de sidste bananer inden de stod helt af. Ærgerligt at smide dem ud.

Jeg fordoblede opskriften, undlod nødder og brugte smeltet chokolade på toppen, så den blev helt dækket. Det blev den faktisk endnu bedre af :-)

Grundopskriften finder du her – lidt nede på siden!

Banankage 006

Read Full Post »

Lockouten skal jo gå med noget, så min datter på 9 år fik æren af at bage havregrynskager. Det er sund læring med f.eks. både læsning, vejning og koncentration for at resultatet bliver godt. Og det gjorde det heldigvis – kun med lidt hjælp fra moderen :o)

Se opskriften her!

Havregrynssmåkager 002nyt

Read Full Post »

Jeg har her til aften bagt en skøn kage. En gammeldags marmorkage og den smagte bare himmelsk. Med vaniliestang, appelsin, kartoffelmel og rigtig chokolade. Jeg vil dog anbefale at nøjes med det halve appelsin – altså kun skræl af en halv appelsin. Samtidig skal man lige koncentrere sig, når man deler en 1/3 af dejen fra til chokolade og ikke sjuske, som jeg gjorde. I kan nok se på billedet, at jeg endte med over ½-delen med chokolade :o)

Men skønt smager den, kan klart anbefales! Portionen passer til 1 stor eller 2 små brødforme. Næste gang vælger jeg helt sikkert at halvere og nøjes med en lille form, så det bliver lidt mindre skiver frem for den store kage, jeg fik bagt her til aften :o)

1 vaniljestang
250 g smør
250 g sukker
4 æg
125 g hvedemel
125 g kartoffelmel
2 1/2 tsk. bagepulver
100 g god mørk chokolade
1 spsk. kakaopulver (vil jeg undlade næste gang, unødvendigt)
reven skal af 1 økologisk appelsin (jeg vil anbefale kun af ½ appelsin)

Tænd ovnen på 175 grader. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør smør, sukker og vaniljekorn hvidt. Rør æggene i et ad gangen. Bland hvedemel med kartoffelmel og bagepulver og rør det i dejen. Hak chokoladen og smelt den i en skål over vandbad. Tag en 1/3 af dejen fra og rør med den smeltede chokolade, (evt. kakaopulver) og reven appelsinskal. Fordel halvdelen af den hvide dej i bunden af en sandkageform foret med bagepapir. Dæk derefter med chokoladedejen og slut med resten af den hvide dej. Vend forsigtigt rundt i dejen med en ske, så dejen bliver marmoreret.

Bag kagen i ca. 1 time – husk at teste den undervejs. Afkøl kagen før den skæres i skiver.

Read Full Post »

Mangler du en opskrift på græskarsuppe – så får du lige en her. Den er vi rigtig glade for. Lidt spicy, men ikke så meget at børnene ikke kan spise den. Ikke vores i hvert fald :o)

500 gram græskar  
2 spsk. smør
2 hakkede løg
1 liter hønseboullion
½ tsk. salt
1 stor skrællet og hakket kartoffel
1 spsk. citronsaft
1/4 tsk. Tabasco
1 tsk. paprika
½ til en hel dl. piskefløde

Smelt smørret i gryden, tilsæt løg og revet græskar og rør i gryden et par minutter, uden at det tager farve. Tilsæt boullion, salt, kartoffel, citronsaft, tabasco og paprika, og bring det til kogepunktet. Dæmp varmen, læg låg på, og lad det simre i 20 min. eller til grøntsagerne er møre. Hæld det i blender eller blend direkte i gryden blend til det er cremet. Tilsæt fløden, og varm det op et par minutter uden det koger. Bacon på toppen og brød til.

Read Full Post »

Jeg er nødt til at dele den her gode opskrift med dig. Med denne friske lagkage er du sikret nogle rigtig glade gæster til kaffen. Den er super nem at lave og tager max en halv times tid alt i alt. Jeg kunne ikke dy mig for at smække én sammen her til eftermiddag. Mums!

500 g jordbær, 2 marengsbunde, 2 dl hasselnødder, 4 dl fløde, 2 tsk vanillesukker. Hasselnøddeskum: Hasselnødderne spredes ud på en bageplade og ristes i ovnen ved 225 grader i 5-8 minutter. Hasselnødderne hældes ud på et viskestykke og skallerne gnides af. Hasselnødderne hakkes groft og afkøles helt. Fløden piskes til skum og nødder og vanillesukker vendes i.

Jordbærrene ordnes, og 1/3 af dem tages fra til pynt. Resten af jordbærrene moses i en skål. En marengsbund lægges på et kagefad. Halvdelen af de mosede bær lægges på bunden. Halvdelen af nøddeskummet lægges på og den anden marengsbund lægges over. Resten af de mosede jordbær lægges på og dækkes med nøddeskummet. Toppen af marengslagkagen pyntes med jordbær skåret i små både.

Jordbærlagkage

Read Full Post »

Nej, jeg overdriver slet ikke, for de smager så man næsten ikke kan stoppe igen. Vi har nok bagt over 300 i dag, for der skal jo være nok til hele julemåneden og selvfølgelig skal oldemor også have en fin fyldt kagedåse med posten. Og ja, de skal gennem en kødhakkemaskine med en stjerneform – ellers er de jo ikke helt rigtige :o)

 

Opskrift til cirka 160 stk. (mindre kan næsten ikke gøre det, smil)

500 gram mel
250 gram sukker
400 gram (rigtig) smør
1 sammenpisket æg
120 gram søde mandler
Korn fra 2 stænger vanille

Blødt smør og sukker æltes, tilsæt æg og finthakkede mandler, til sidst vanillekorn. Lad gerne stå og trække nogle timer i kølekskabet. Ta’ dejen ud og lad den stå lidt, så den ikke er for hård og kør dejen gemmen maskinen med stjerneform. Bages lysebrune cirka 8-10 minutter øverst i ovnen ved 200 grader.

God fornøjelse!

Read Full Post »

Det nemt, det hurtigt og det er sundt. Mine unger syntes de smagte rigtig godt her til eftermiddagsmad på en kold og blæsende efterårsdag!

1 dl havregryn, 1 dl sesamfrø, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkerkerner, 1 dl græskarkerner, 3,5 dl hvedemel, 1 tsk. bagepulver, 2,5 tsk salt, 2 dl vand, 1 dl olie.

Rør alle de tørre ingredienser sammen. Tilsæt herefter vand og olie, og rør dejen godt sammen. Del dejen i to dele. Rul første portion ud på et stykke bagepapir læg endnu et stykke bagepapir ovenpå. Rul dejen mellem de to stykker bagepapir. Fjern det øverste lag papir og skær ca. 16 stykker ud med f. eks. en pizzakniv. Bag i ca. 15-20 min. ved 200 grader. Gentag med den anden portion. Du kan også være kreativ og blande lidt ost i eller putte lidt havsalt på toppen inden bagning. Det sidste nok kun for de voksne.

Velbekomme :o)

Read Full Post »

…de nemmeste lagkager nogensinde! Vi fik dem til Emmas fødselsdag og hele hendes 1. klasse. De er absolut ikke sunde, men et lille stykke går nok an efter en masse frugt og grønt. Det er jo fest. Det lyder også meget sødt, men de smager faktisk rigtig godt med en masse bær på.

Ingredienser:

3 kakao lagkagebunde
½ glas Nutella
2½ dl piskefløde

Pisk Nutella og fløde til skum og læg det lagvis med bundene. Gem lidt creme til pynt. Lad kagen trække tildækket i mindst 4 timer i køleskabet. Lagkagen kan med stor fordel lægges sammen dagen før og dækkes med film. Ta’ dem ud lige inden servering og pynt dem med et meget tyndt lag af cremen, som også er gemt tildækket fra dagen tidligere.

Pynt: Masser af friske bær, jordbær, hindbær, vindruer, blåbær etc.

Read Full Post »

I sidste uge fik jeg en super god opskrift af min søde kunde Maria Benita! Jeg bagte dem her i søndags til familiens store glæde – dagen efter en dejlig 40-års fødselsdagsfest hos min svigerinde på Sjælland. Sådan en lang tur kræver noget sødt dagen efter :o)

Opskrift 12-16 stk.

100 gram mørk chokolade
125 gram smør
175 mørk rørsukker eller farin
2 tsk. vanillesukker
1 æg str. m/l
150 gram hvedemel
½ tsk. bagepulver
100 gram marcipan
100 gram lys eller hvid chokolade

Smelt den mørke chokolade over vandbad. Rør smør og sukker blødt. Rør vanillesukker samt æg i dejen og  derefter hvedemel og bagepulver i. Tilsæt den smeltede chokolade. Skær marcipanen i tern og hak chokoladen groft. Røres i dejen, som sættes med to skeer i toppe med god afstand på en bageplade. Bages midt i ovnen ved 160 grader i 12-14 min.

Bag to plader efter hinanden, så passer det med størrelsen, så de ikke flyder sammen. De smager skønt med et koldt glas mælk til, og så er de lidt sjove, fordi marcipanen indeni stadig er blød efter de er bagt.

(opskriften er oprindeligt fra Odense marcipan)

Read Full Post »

Denne opskrift fik jeg for mange år siden, og jeg har bagt dem tusinde gange. Okay, det er måske overdrevet, men i hvert fald rigtig, rigtig mange gange. De er nemme og meget hurtige at bage og de smager super godt! Røremaskinen kan klare det meste! En rigtig dygtig medstuderende på lægesekretærfaget gav mig opskriften for nu ca. 11 år siden – så det er alvor, når jeg skriver, at opskriften er godt gennemtestet! Prøv selv bollerne til eftermiddagskaffen eller til madpakken med salat, peberfrugt og en pålæg, du elsker – de smager fantastisk! Og bliver de lidt tørre et par dage efter, så får de lige ½-1 minut i microovnen og de er som nybagte igen, når smørret smelter på den lune bolle ;o)

GULERODSBRUD, 18 stk. (jeg plejer dog at halvere mængden)

100 gram gær, ½ liter lunken vand, 2 tsk. salt, 40 gram sukker, 3 æg, 200 gram reven gulerod, 100 gram solsikkekerner, 130 smeltet margarine, 1 kg mel.

Gæren røres ud i vandet. Margarine smeltes. Det hele blandes sammen til en klæg dej (fx i røremaskine) og hæver i en lille halv time. Herefter sættes dejen på en bageplade med en ske med løs hånd. Hæver igen lidt tid 20-30 minutter. Du kan også nøjes med at lade bollerne hæve en enkelt gang ved at sætte dem direkte på pladen og hæve ½ time, men jeg synes de bliver bedst af lige at hæve op en enkelt gang mere. Bages i 13-15 minutter ved 225 grader i midten af ovnen.

Jeg bagte dem her sidste søndag og de forsvandt i maverne for længe siden :o)

Read Full Post »

Mens vi venter på at fotografen får taget billeder af Katvig Trend Collection, skal I da lige ha’ et lille fif. Kræmmerhuse m/flødeskum er mine ungers luksus-spise for tiden. De elsker dem – og det er også hyggeligt, for kræmmerhusene passer så godt i de små barnehænder. Mon ikke du husker, at mormor bagte de fine små kræmmerhuse selv, min gjorde i hvert fald og det vækker gode minder at servere dem selv til sine egne børn. Men de færdigkøbte er nu også en udmærket løsning i en snæver vending – velkendte på bordet hos os, smil. Kræmmerhuse, flødeskum og den bedste solbærsyltetøj på toppen – det er bare lykken, hvis du spørger min datter Emma og lillebror Carl :o)

Read Full Post »

…det bugner med pærer som aldrig før. Og det skal forståes helt bogstaveligt. I hele otte år har vores pæretræ blomstret smukt og flot hvert forår. Nogle år er der kommet bitte små pærer, men med ét er det faldet af. Men i år bugner det for første gang med friske og smagfulde pærer. Fantastisk, både “bare som frugt” og mellemmåltider, men også til skønne kager og tærter. Lige nu dufter her af nybagt pæretærte. Jeg plejer altid at undlade at lave et “låg” men smuldrer i stedet overskuddet fra selve tærtebunden ud over. Pærerne skærer jeg i små tern og supplerer med meget grovhakkede smuttede mandler. Hertil lidt revet marcipan og lidt kanel udover også. Blot en lille smule. Og så severer jeg med helt kold cremefraiche. “Mums” siger manden ude i køkkenet lige nu, og “skulle vi ikke lige smage inden den bliver kold”! Har du en god opskrift eller andre idéer med de gode danske pærer er du meget velkommen til at skrive i “Leave a comment”…!

Pæretærte med lidt extra's

Read Full Post »

…igen én af mine egne. Den er du nødt til at prøve. Den er virkelig god! Den er opstået lidt på baggrund af flere opskrifter, jeg har prøvet af. Nu jeg har bagt den i hvert fald ti gange og den bliver lige god hver gang. En kage også små børn er vilde med og som sagtens kan bruges til fødselsdage derhjemme, i vuggestuen eller børnehaven! Så kan man jo pynte, som det passer til anledningen.

Lisbeth's chokoladekage!

Ingredienser: 4 æg, 2 dl sukker, 1 tsk vanille, 1 spsk nescafe (færdiglavet), 1 tsk bagepulver, 1½ dl mel, ca. 3/4 dl kærnemælk, 200 gram chokolade, 150 gram smør.

Fremgangsmåde: Tænd for ovnen på 175°. Del æggeblommerne fra hviderne, i to skåle. Pisk æggeblommerne med sukkeret til det bliver lyst og luftigt. Nescafe opløses i kogende vand og hældes i æggesnapsen. Bræk chokoladen i stykker, og læg det i en gryde, sammen med smør. Smelt det over vandbad, rør ofte rundt og hold godt øje med det, så vandet ikke bobler op i chokoladegryden. Chokolademassen, der ikke må være alt for varm, blandes i æggesnapsen. Hviderne piskes stive. Vend dem i chokolademassen, forsigtigt med en ske. Mel, vanille og bagepulver sigtes i, og vendes forsigtigt i med skeen, skiftevis med kærnemælken. Fordel kagedejen i springformen, og bag kagen i ca. 50 minutter på én af de laveste riller. Husk at tjekke kagen undervejs med en strikkepind.

Read Full Post »

I dag har jeg og min datter Emma bagt Citronmåne – og den smager skønt. Dejlig frisk i smagen og i hyggelige påskefarver. Du tager til grunddejen 200 gram smør, 300 gram sukker, 3 æg, 300 gram hvedemel, ½ spsk bagepulver, ½ spsk vaniljesukker 2 dl kærnemælk og 1 presset citron + den fintrevet skal.  Bages ved 190 grader i ca. 45 minutter afhængig af form og ovn. Mærk efter med en strikkepind om kagen er færdig. Hvis der stadig hænger dej på pinden, skal kagen bage lidt endnu. Kagen bliver takket være kærnemælken lækker svampet/klæg. Brug mindre kærnemælk eller bag i længere tid afhængig af, hvordan du ønsker kagens konsistens. Glasur: ½ dl pasteuriseret æggehvide, 200 gram flormelis, ½ spsk citronsaft og eventuelt 2½ spsk gul frugtfarve. Kagen kan snildt laves 100% økologisk.

Gammeldaws Citronmåne

Read Full Post »