Feeds:
Indlæg
Kommentarer

En svær tid…!

Som du kan se, er det over 6 måneder siden jeg sidst havde et opslag på bloggen. Det er desværre ikke uden grund. Vi har det seneste år været ramt af 3 familieulykker. Først mistede vi min kære svigerinde på kun 40 år. Efterfølgende forulykkede min egen bror på motorcykel og lige før jul blev min svigerfar alvorligt syg. Begge er i krævende sygehusbehandling.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det tager hårdt på os og at vi har måtte skære vores prioriteringer helt ind til benet for at kunne få det hele til at hænge sammen. Vores børn har oplevet meget tristhed, og det har været vigtigt for os at vise dem, at livet går videre og hverdagens små ting stadig tæller. Kærlighed kan man aldrig få for meget af og slet ikke, når livet er sværest.

Når det er er sagt, indrømmer jeg også gerne, at det i forvejen kan være svært at drive en webshop helt alene. Der er mange arbejdsopgaver hele tiden og på overfladen er det umiddelbart meget rosenrødt. Men bag facaden er der en helt almindelig familie med masser af hverdagsgøremål og et liv som ikke altid går som forventet.

Opgaverne i at have en shop er mange og man skal være lidt af en altmuligmand. Den tekniske del, køb og salg af varer, lager og daglig pakning, kundeservice, billedhåndtering, produktbeskrivelser, markedsføring, nyhedsbreve, sociale medier og ikke at forglemme det daglige regnskab. Sådan kort beskrevet i store træk.

…og så er der lige det med bloggen :-D

Den blev tavs, da min bror i august forulykkede på Filippinerne. Det er stadig og har været nogle meget svære måneder, og der har stort set ikke været energi til andet end at få hverdagen til at hænge sammen. Det er i efteråret, faktisk fra august til november, hvor Filiokus har sin største omsætning og den, som skal betale shoppen hele året. De mange måneder i efteråret uden markedsføring har sat sine spor i regnskabet, men med lidt god vilje og ekstra arbejde skal det nok gå.

Vi går det 8. år i møde og selvom arbejdstimerne er mange og millionerne udebliver, så elsker jeg min lille shop. Jeg er en kæmpe fan af uld og silke og min begejstring og iver for Filiokus er lige så stor som altid!

Foråret er tidligt på vej i år – flere lyse timer og snart mere varme i luften. Som altid skal det nok kaste noget ny energi ind af vinduerne og forhåbentlig lidt mere skrivelyst til bloggen!

MWSnap183

Så har vi fået fotograferet hættetrøjer og huer. Trøjerne kan sagtens bruges som jakke og sovetrøje, anvendelig året rundt til mange formål. Og til en god pris, hvor du støtter et godt projekt.

Det er bare SÅ fint! Se det hele her under KnitWear, hvor vi også har andre håndlavede striksager i uld.

MWSnap132

Living Crafts…!

Herfra har vi også fået genopfyldning, men ikke alt desværre. Vi har dog fået undertøj i blå (begrænset) og mørkrosa. Det naturfarvede undertøj i uld/silke kan vi levere fra 92-152 og det er stadig så lækkert som det altid har været :-)

Se alt fra Living Crafts her!

Uld/silke undertøj fra Living Crafts

Alt fra Disana er nu også kommet hjem på lager. Den mørke chokobrune udgår. Både i flyverdragt, selebukser, futter, vanter og tæpper. For nogle nok desværre – men heldigvis har jeg stadig en del på lager. Ind kommer der den nye brune “Hasselnød”. Den er altså også rigtig lækker!!! Den grå flyverdragt på billedet er jo bare et hit og vi har fået masser hjem :-)

Alt det nye i hasselnød og berry bliver fotograferet snarest…!

 

Disana flyverdragt

Vi har også netop nu fået genopfyldt en masse fra Care. Undertøj, bodystockings og elefanthuer samt de dejlige natdragter med friske striber. Der er masser at komme efter til en god pris! Lige pludselig bliver det rigtig køligt om morgenen og så er det altså bare rigtig godt at du har den gode tynde elefanthue er klar i skuffen. Perfekt tykkelse i overgangsperioderne, ikke for tynd og ikke for tyk!

Vi har også fået alt den tykke bløde uld hjem fra Care. Luffer, futter, tynd hue og tyk hue. Virkelig lækkert når det bliver rigtig koldt…!

Se det hele fra Care samlet her!

care heldragt

Engel har netop leveret alle deres dejlige basisvarer! Vi har fået fyldt det meste op, så der hverken kommer til at mangle natdragte i uld eller body’s i uld. Ikke sådan lige med det samme i hvert fald :o)

Se alt fra Engel her!

Digital StillCamera

 

Lageropfyldning

Det regner jævnligt i de her dage, lige pludselig. Så er det altså godt at have dem her ved hånden. Geniale overtræksbukser fra Vogelein. Og der medfølger en lille pose, så de er nemme at have med på turen. Super gode til efteråret, så det er bestemt et godt køb at gøre nu. Vi har netop fået fyldt lageret op så vi ikke komme til at mangle lige med det samme.

Vogelein overtræksbukser til 279,-

Ny strik i alpaca!

Vi har netop fået de skønneste trøjer/jakker og huer i ubehandlet alpaca fra Bolivia. Blødt og lækkert og super fint! Indfarvet med plantefarve og ikke mindst, håndlavet. Jakkerne er designet i samarbejde mellem mig og et Italiensk firma og herefter fremstillet i Bolivia. Og det er bare så max fint….! Vi skal lige have det hele fotograferet og beskrevet og så kommer det på shoppen…!

20130810_121515

Fra Disana finder vi denne nye flotte brune farve, hasselnød. Vi har fået den første vare, uldsvøbet. Men der kommer mere i den farve, uldfutter, flyverdragt, etc. Samtidig ser vi den mørke chokoladefarve udgå. Men det er ikke skidt, for den nye farve her er super lækker og ikke helt så tung som “den gamle”. Passer super godt til de helt små nye bebser! Vi har også stadig en del af den tidligere chokobrune her!

Find svøbet her!

Hasselnød svøb

Nye stopsokker!

Også en ny dejlig farve til den praktiske stopsok. Lidt mørkere i den grå tone end set før. Super lækker og god både til små og store børn! Find den her!

Se alle vores sokker her!

Grå ny stopsok

De var en mangelvare sidste år, men det er lykkedes os at få indfarvet nogle igen. 100% merinould i en flot brun og meget praktisk farve! Find den her!

Alle vores strømper, sokker og strømpebukser samlet her!

Strømpebuks i uld - brun

Ja, det er ikke til at undvære med en lille bebs. Uldtæpper er super gode året rundt. Mange forbinder uld med en vinterting og det er også unægtelig godt om vinteren – men også om sommeren og i overgangsperioder forår og efterår. De små skal jo have lidt over sig, også når det er varmt og så er sådan et tæppe altså bare fantastisk. Især fordi det absorberer langt bedre end bomuld uden at blive fugtigt.

Vi har netop fået fyldt op af de mønstrede svøb fra Disana. I alle farver. Den mørke chokoladebrune farve udgår til fordel for en ny og lækker hasselnød. Personligt synes jeg det er super fint med denne lidt lysere brune til sådan et tæppe. Dejlig nyhed! Se alle uldsvøb her og alt fra Disana her!

svøb

Uld-tosse :O)

Ja, jeg ved det godt – det er nok kun mig, som synes det er spændende med al den nye uld. Lige nu, her i sommervarmen, begynder det at vælte ind med nye varer. Uldsokker, nye og basis, og flotte brune! Det er lykkedes mig at skaffe brune strømpebukser i 100% økologisk uld, indfarvet kun til os. De var en mangelvare sidste år!

Jeg får snarest det hele på shoppen, men gad vist om der er andre end mig, som rent faktisk gider høre om uldsokker på nuværende tidspunkt :-D

20130727_151416

Og de smager helt fantastisk! Skønne og sprøde og friske! Lige i en gang koldskål med jordbær og en kugle vaniljeis. Du bliver helt sikkert mæt…!

De smager faktisk så godt at man snildt kan hapse et par stykker til kaffen, som en lille frisk småkage :-)

Se opskriften her!

koldskål

Så er ferien slut og det synes næsten helt uvirkeligt. Man vænner sig utroligt hurtigt til at dase, hygge og bare “være sammen”. Skønt…! Men jobbet kalder og alle de nye vintervare begynder ligeså stille at ankomme. Alle basisvarerne bliver fyldt op, men heldigvis er det også lykkedes at skaffe lidt nye uldsager.

Lige et billede af vandmelon-paradis i Italien :-)

vandmelen

Uuuuh, den smager altså bare så skønt. Super god året rundt og især påske, forår og sommer. Dejlig frisk kage, som er svampet, syrlig og alligevel dejlig sød. Hvis man ikke er til “ostetopping” (selvom det ikke smager af ost) kan man sagtens bare lægge en almindelig flormelis glasur eller smørecreme på. Men jeg synes det er vigtigt at tilsætte lidt citronsaft og/eller skal til cremen så den bliver let og frisk i smagen.

Kagen er opstået af en citronkage jeg lagde på bloggen for nogle år siden. Herefter har søde Karina udviklet videre på den og endnu engang har jeg også haft en finger med i spillet. Så for mig er dette nu resultatet af den helt perfekt citronkage :o)

Se opskriften på denne dejlige kage her!

Citronkage 001edit

Et marcipanovertræk på højkant denne gang fra www.customcake.dk – leveret direkte af Linda. Og det er en fantastisk marcipan der både smager og holder sig godt. Konkurrencen udspringer sig fra dét billede jeg lagde på for en uges tid siden af min søn’s minecraft kage på FACEBOOK. Vi trækker en vinder om cirka to uger. Deltag i konkurrencen her!

CustomCake

Den bløde uldfrotté natdragt fra Engel er bestemt ikke kun til brug om vinteren. Den er også super god om sommeren. Dels fordi den tempererer så godt, men også fordi vi med de danske somre ikke altid har lune aftener og nætter. I den kommende uge er der igen “efterårsagtigt” vejr på vej og ned til 5 grader nat/morgen. Så den er bestemt god året rundt.

Vi har netop fået alle størrelser på lager igen her!

Kunne du tænke dig en dragt magen til, men som er lidt mere praktisk i farven har vi denne i en flot chokobrun farve! Den findes i “enkeltstørrelser” som for mange kan virke lidt nemmere end dobbeltstørrelserne fra Engel.

Digital StillCamera

DicteFotos 084 edited

Vi har masser af russiske Babushka og japanske Kokeshi dukker. På flere af de japanske dukker sparer du i øjeblikket helt op til 40%. Dukkerne er helt perfekte til gaver da Kokeshi symboliserer kærlighed og venskab, så det kan jo ikke passe bedre! De holder evigt og pynter både er i stuer og børneværelser!

3889b

ba4

Flere farver har været udsolgt noget tid, men nu er alle varianter igen på lager! Og det er bare så fint her til sommeren og børnene elsker det. Set fra et praktisk synspunkt nyder jeg virkelig, at der er lynslås i lukningen, det er efterhånden så sjældent man få det mere.

Ugler: Baby på gren // junior på gren // baby i måne // Junior i måne // Junior uden kant

Se alt vores sengetøj samlet her!

sengetøj 001