På mange opfordringer kan du her se mine børns legehus i haven. Huset er genbrug og gratis leveret af vores søde nabo’er.
Huset så dog ikke sådan ud, da vi fik det. Jeg har desværre ikke fået taget før-billeder dengang. Det glemte jeg helt – måske fordi min lille Carl kun var en måneds tid. Huset blev derfor malet og istandsat ved at vugge barnevognen med den ene arm og male med den anden. Det var rødt og trængte virkelig en kærlig hånd. Jeg købte maling og gulvtæppe hos den lokale farvehandler og det kunne altsammen være på barnevognen, så Carl har også gjort sit til det fine hus. Emma var lige knap 3 år og hjalp også med maleriet.
Udenpå har huset samme farve som vores “rigtige” hus og som I kan se, har jeg også valgt at male det indeni. Kun en enkelt gang, men det gør underværker. Lidt tæppe er også med til at gøre det rigtig hyggeligt. Lidt møbler, blomster, malerier, service og lidt legetøj. Levende lys skal der også til – myggelys. Vinduet til højre var gået istykker, så der er isat et nyt plexiglas som sidder fast med små klemmer. Så kan det tages ud når der leges købmand.
Der bliver leget i huset i alle årets årstider. Om så man har flyverdragt og store støvler på – ingen hindring. Om sommeren står den på selskaber til the og kage eller skole med kridt og tavle. De nyder virkelig deres lille hus.
Huset er båret over af 4 stærke mænd fra vejforeningen. Op af bakken og ind over hækken. Jeg skal hilse fra dem og sige, at sådan et legehus vejer ganske godt til. Men frem til haven kom det og det bringer stor lykke mange år endnu!
Sødt lille hus – og dejlig indrettet :-)