Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Familie’ Category

CHOKOLADEKAGE À LA Lisbeth :o)
 

IMG_20150528_160620

 
…én af mine egne. Den er du nødt til at prøve. Den er virkelig god! Den er opstået lidt på baggrund af flere opskrifter, jeg har prøvet af. Nu jeg har bagt den i hvert fald 20-30 gange og den bliver lige god hver gang. En kage også små børn er vilde med og som sagtens kan bruges til fødselsdage derhjemme, i vuggestuen eller børnehaven!

Så kan man jo pynte, som det passer til anledningen. Vælg ikke en alt for bitter chokolade, gerne omkring de 55% kakao.

Ingredienser:

4 æg

2 dl sukker

2 tsk vaniljesukker

2 tsk bagepulver

1½ dl mel

ca. 1/2-3/4 dl mælk

200 gram mørk chokolade

150 gram margarine

(brug evt. 1½ tsk vanilje, hvis I er vilde med ekstra vaniljesmag)

Pynt: Det er kun til særlige lejligheder jeg pynter den, for den smager super fint uden. Og så er det også lidt hurtigere og en mere enkel ‘hverdagskage’.

Chokocreme: 75-100 gram mørk chokolade 50 gram smør 3/4 dl sigtet flormelis. Også gerne 1 tsk. vaniljesukker. Mængden af chokolade afhænger af hvor fast og mørk du ønsker cremen. Jo mindre chokolade jo mere fast og lys bliver den. Jeg kan bedst lide den med 100 gram ;-)

Smelt chokoladen over et bandbad og rør det hele sammen til cremen er fin og glat.

Fremgangsmåde: Tænd for ovnen på 175°. Del æggeblommerne fra hviderne, i hver sin skål. Pisk æggeblommerne med sukker til det bliver lyst og luftigt. Bræk chokoladen i stykker sammen med margarine. Smelt det over vandbad, rør ofte rundt og hold godt øje med det, så vandet ikke bobler op i chokoladen. Chokolademassen, der ikke må være alt for varm, blandes i æggesnapsen. Hviderne piskes stive. Vend dem i chokolademassen, forsigtigt med en ske. Mel, vanilje og bagepulver sigtes i, og vendes forsigtigt i med skeen, skiftevis med mælken. Beklæd en alm. springform (Ø 22) med bagepapir og fordel kagedejen heri og bag kagen i ca. 50 minutter på anden nederste rille. Tjek kagen med en strikkepind inden du tager den ud og læg evt. noget bagepapir over til sidst, hvis den er ved at blive for mørk. Lad kagen afkøle inden du rører chokocremen og smører den på.

Read Full Post »

Hvis du har fulgt Filiokus nogle år, vil du vide, at jeg plejer at bage en hel del. Indrømmet, så har det også ligget ret stille det sidste halve år. Men i dag skulle det være og allerede i morges gik jeg igang med at bage den her fantastiske chokoladekage. Der er ikke sparet på kalorierne og det giver bonus i smagen. Og så er den nem! En rigtig god familiekage, også med en klat vaniljeis :o)

Se opskriften her!

Chokoladekage m/creme

Read Full Post »

En svær tid…!

Som du kan se, er det over 6 måneder siden jeg sidst havde et opslag på bloggen. Det er desværre ikke uden grund. Vi har det seneste år været ramt af 3 familieulykker. Først mistede vi min kære svigerinde på kun 40 år. Efterfølgende forulykkede min egen bror på motorcykel og lige før jul blev min svigerfar alvorligt syg. Begge er i krævende sygehusbehandling.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det tager hårdt på os og at vi har måtte skære vores prioriteringer helt ind til benet for at kunne få det hele til at hænge sammen. Vores børn har oplevet meget tristhed, og det har været vigtigt for os at vise dem, at livet går videre og hverdagens små ting stadig tæller. Kærlighed kan man aldrig få for meget af og slet ikke, når livet er sværest.

Når det er er sagt, indrømmer jeg også gerne, at det i forvejen kan være svært at drive en webshop helt alene. Der er mange arbejdsopgaver hele tiden og på overfladen er det umiddelbart meget rosenrødt. Men bag facaden er der en helt almindelig familie med masser af hverdagsgøremål og et liv som ikke altid går som forventet.

Opgaverne i at have en shop er mange og man skal være lidt af en altmuligmand. Den tekniske del, køb og salg af varer, lager og daglig pakning, kundeservice, billedhåndtering, produktbeskrivelser, markedsføring, nyhedsbreve, sociale medier og ikke at forglemme det daglige regnskab. Sådan kort beskrevet i store træk.

…og så er der lige det med bloggen :-D

Den blev tavs, da min bror i august forulykkede på Filippinerne. Det er stadig og har været nogle meget svære måneder, og der har stort set ikke været energi til andet end at få hverdagen til at hænge sammen. Det er i efteråret, faktisk fra august til november, hvor Filiokus har sin største omsætning og den, som skal betale shoppen hele året. De mange måneder i efteråret uden markedsføring har sat sine spor i regnskabet, men med lidt god vilje og ekstra arbejde skal det nok gå.

Vi går det 8. år i møde og selvom arbejdstimerne er mange og millionerne udebliver, så elsker jeg min lille shop. Jeg er en kæmpe fan af uld og silke og min begejstring og iver for Filiokus er lige så stor som altid!

Foråret er tidligt på vej i år – flere lyse timer og snart mere varme i luften. Som altid skal det nok kaste noget ny energi ind af vinduerne og forhåbentlig lidt mere skrivelyst til bloggen!

MWSnap183

Read Full Post »

Så er ferien slut og det synes næsten helt uvirkeligt. Man vænner sig utroligt hurtigt til at dase, hygge og bare “være sammen”. Skønt…! Men jobbet kalder og alle de nye vintervare begynder ligeså stille at ankomme. Alle basisvarerne bliver fyldt op, men heldigvis er det også lykkedes at skaffe lidt nye uldsager.

Lige et billede af vandmelon-paradis i Italien :-)

vandmelen

Read Full Post »

Et marcipanovertræk på højkant denne gang fra www.customcake.dk – leveret direkte af Linda. Og det er en fantastisk marcipan der både smager og holder sig godt. Konkurrencen udspringer sig fra dét billede jeg lagde på for en uges tid siden af min søn’s minecraft kage på FACEBOOK. Vi trækker en vinder om cirka to uger. Deltag i konkurrencen her!

CustomCake

Read Full Post »

Networking i Viby!

“Vokseværk” er et nyt tiltag i Viby Kirke, en månedlig event for børnefamilier. Kort gudstjeneste med lege og sange for børn i kirken, hygge i sognegården samt spisning. Ganske uformelt og hvor børn kan være børn! Første gang blev afholdt i går og det var super hyggeligt og det lykkedes da også at finde den lille bamse gemt i døbefonten :o)

Kommende datoer 21/6, 16/8, 20/9 og 15/11 fra 16:30-18:30. Tilmelding senest onsdagen inden til Dorte på: b-u@vibykirke.dk, alle er hjerteligt velkomne!

Vokseværk 010

Vokseværk 013

Vokseværk 018

Read Full Post »

Så kom det nye sengetøj fra Katvig og det er bare lækkert. Både piger og drenge, super top nice sommerfriske farver. Passer perfekt til det dejlige pinsevejr vi har i dag lørdag….!

MWSnap111

Read Full Post »

Fødselsdag!

Så blev det for kort tid siden min søns tur til at kunne fejre fødselsdag. Hele 7 år! Som tiden dog går, det er om at nyde hvert et sekund. Vi skulle selvfølgelig have masser af kage, minecraft og lagkage :o)

Inden længe afholder vi en konkurrence om et valgfrit print fra Custome Cake – Linda’s gode marcipanprint, overtræk til kager. Super nemt og enkelt :-)

Jeg må da også lige slå et slag for den fine t-shirt fra Pieszak jeg har på – købt hos søde Mette fra GOT TO HAVE IT -skøn butik med masser af lækkert tøj og top service….! Er allerede min favoritbluse og det fortsætter ganske sikkert sommeren igennem :o)

Carls 7 år år med bedste 071

Carls 7 år år med bedste 068

Carls 7 år år med bedste 022

Read Full Post »

Brunch…!

For kort tid siden var jeg med en veninde ude og spise brunch. Det er vel over ti år siden sidst, så det er noget jeg gør meget sjældent :o)

Men det var virkelig skønt – super hyggeligt og dejlig morgenmad…! Café Hack i Aarhus kan klart anbefales! Her holdt i for øvrigt også vores bryllup – virkelig dejligt sted…!

Brunch 007

Read Full Post »

Her har børnene kreeret halskæde og armbånd til mig, skønt…!  Sjovt at mixe med alt det andet! Hama perler som har været en tur i ovnen – I skulle prøve det Rigtig hyggeligt, fint og billigt :o)

Perler

Read Full Post »

…så kan det jo altid bruges i en kage, også selvom de er blevet lidt brune. I går bagte jeg den her, for at få bugt med de sidste bananer inden de stod helt af. Ærgerligt at smide dem ud.

Jeg fordoblede opskriften, undlod nødder og brugte smeltet chokolade på toppen, så den blev helt dækket. Det blev den faktisk endnu bedre af :-)

Grundopskriften finder du her – lidt nede på siden!

Banankage 006

Read Full Post »

En anbefaling!

Vi har for kort tid siden fået et nyt LEGO spil af bedstemor “Minotaurus”. Det kan virkelig anbefales, for det er et rigtig godt familiespil. En form for Ludo, men alligevel med nogle andre ting og det tager knap så lang tid som Ludo. Meget passende. Vores børn er 6 og 9 og de synes begge det er rigtig sjovt…!

LEGO 006

Read Full Post »

Ja, jeg glæder mig bare så meget til at være sammen med mand og unger!!

Shoppen ‘lukker’ fra torsdag den 5. juli og vi sender først pakker igen mandag den 30. juli 2012. Sidste forsendelsesdag er altså om torsdagen den 5. juli, bestilt inden kl. 10:00. Mails besvares så vidt muligt i ferien.

Read Full Post »

Smuk håndlavet Babushka lampe på kontoret – er den ikke fin :o)

Read Full Post »

Godt nytår :o)

Så gik året 2011 og vi er klar til det nye. Os bag Filiokus ønsker Jer det allerbedste for det kommende år og tusinde tak for det gamle. Pas godt på hinanden derude i aften :o)

Read Full Post »

Jeg har her til aften bagt en skøn kage. En gammeldags marmorkage og den smagte bare himmelsk. Med vaniliestang, appelsin, kartoffelmel og rigtig chokolade. Jeg vil dog anbefale at nøjes med det halve appelsin – altså kun skræl af en halv appelsin. Samtidig skal man lige koncentrere sig, når man deler en 1/3 af dejen fra til chokolade og ikke sjuske, som jeg gjorde. I kan nok se på billedet, at jeg endte med over ½-delen med chokolade :o)

Men skønt smager den, kan klart anbefales! Portionen passer til 1 stor eller 2 små brødforme. Næste gang vælger jeg helt sikkert at halvere og nøjes med en lille form, så det bliver lidt mindre skiver frem for den store kage, jeg fik bagt her til aften :o)

1 vaniljestang
250 g smør
250 g sukker
4 æg
125 g hvedemel
125 g kartoffelmel
2 1/2 tsk. bagepulver
100 g god mørk chokolade
1 spsk. kakaopulver (vil jeg undlade næste gang, unødvendigt)
reven skal af 1 økologisk appelsin (jeg vil anbefale kun af ½ appelsin)

Tænd ovnen på 175 grader. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør smør, sukker og vaniljekorn hvidt. Rør æggene i et ad gangen. Bland hvedemel med kartoffelmel og bagepulver og rør det i dejen. Hak chokoladen og smelt den i en skål over vandbad. Tag en 1/3 af dejen fra og rør med den smeltede chokolade, (evt. kakaopulver) og reven appelsinskal. Fordel halvdelen af den hvide dej i bunden af en sandkageform foret med bagepapir. Dæk derefter med chokoladedejen og slut med resten af den hvide dej. Vend forsigtigt rundt i dejen med en ske, så dejen bliver marmoreret.

Bag kagen i ca. 1 time – husk at teste den undervejs. Afkøl kagen før den skæres i skiver.

Read Full Post »

Skattejagt :o)

Vi var i Ilva i går – skattejagt. Dét kan børnene li…! Til og med d. 23/10 kan man deltage i jagten i Ilva og der er gode præmier på højkant.

Read Full Post »

Mangler du en opskrift på græskarsuppe – så får du lige en her. Den er vi rigtig glade for. Lidt spicy, men ikke så meget at børnene ikke kan spise den. Ikke vores i hvert fald :o)

500 gram græskar  
2 spsk. smør
2 hakkede løg
1 liter hønseboullion
½ tsk. salt
1 stor skrællet og hakket kartoffel
1 spsk. citronsaft
1/4 tsk. Tabasco
1 tsk. paprika
½ til en hel dl. piskefløde

Smelt smørret i gryden, tilsæt løg og revet græskar og rør i gryden et par minutter, uden at det tager farve. Tilsæt boullion, salt, kartoffel, citronsaft, tabasco og paprika, og bring det til kogepunktet. Dæmp varmen, læg låg på, og lad det simre i 20 min. eller til grøntsagerne er møre. Hæld det i blender eller blend direkte i gryden blend til det er cremet. Tilsæt fløden, og varm det op et par minutter uden det koger. Bacon på toppen og brød til.

Read Full Post »

Et smut i ARoS!

Endnu en dag med masser af regn, så hvorfor ikke køre i det flotte og imponerende ARoS – et internationalt billed- og oplevelseshus!

Read Full Post »

Indeleg når det regner…!

Regn mangler vi ikke og trampolinen hoppes der ikke meget på i de her dage. Der tegnes og laves perleperler i stor stil. Byture og tivoli når det er dage uden alt for meget regn. Men når man nu kun kan være inde på en rigtig regnvejrsdag, så er det sjoveste nu at lave mad i stuen – med det ‘rigtige’ udstyr :o)

Read Full Post »

Older Posts »